Sommerstævnet 2023 er slut.
Sommerstævne 2024 afholdes 27. juli - 3. august 2024. Du kan se værker og dirigenter til 2024-stævnet HER
Tilmeldingen åbner 26. januar og lukker for lodtrækning tirsdag d. 6. februar kl. 17.59.
Frem til ultimo december 2023 er det info vedrørende det afsluttede stævne i 2023, som ligger på siden her. Så kan nye interesserede få et indtryk af, hvad et sommerstævne er.
Ultimo december kommer alle informationer om 2024-stævnet op.
Her på siden kan man læse om værker, program, dirigenter, instruktører, priser, forplejning og meget mere.
Sommerstævnet tiltrækker normalt deltagere i alle aldre og fra hele Europa. Børn fra ca. 6 år er velkomne i børneorkestret, og i de seks stævneorkestre sidder de ældste børn side om side med unge, voksne og seniorer, som har passionen for den symfoniske musik til fælles. Gamle venner mødes, og nye venskaber opstår.
Stævnesproget er dansk, nogle dirigenter instruerer dog på engelsk eller tysk, og i krogene høres ofte engelsk, fransk, hollandsk, norsk, svensk og tysk. Nogle deltager på stævnet for første gang, andre kommer hvert eneste år, og atter andre kigger forbi en uges tid med års mellemrum. Alle er lige velkomne!
Vi anbefaler, at man orienterer sig grundigt på siderne her, inden tilmeldingsformularen udfyldes.
Bemærk: Al kommunikation om sommerstævnet foregår via email. Det er deltagerens ansvar at oplyse korrekt emailadresse samt efterfølgende at tjekke (også spamfiltret!) for emails vedrørende sommerstævnet, herunder bekræftelse og opkrævninger af stævneafgift.