af Peer Kjær Andersen
Hector Berlioz var ud over at være en stor komponist også en fremragende teoretiker. I 1844 udgav han sin lærebog i instrumentation, som stadig er en klassiker på området, og samme år udmøntedes hans teorier i koncertouverturen "Romersk Karneval". Praktisk taget alt materialet i ouverturen er genbrug og stammer fra operaen "Benvenuto Cellini", som i 1838 var noget nær en fiasko ved sin premiere. Koncertouverturen er til gengæld blevet et af hans kendteste værker, og den blev hurtigt spillet over det meste af Europa.
Efter en kort heftig indledning, der bringer værkets hovedtema, følger et roligt afsnit med en indsmigrende solo for engelskhorn. Temaet stammer fra en kærlighedsduet i operaens første akt og bringes også i celloerne for til sidst at munde ud i en kanon. En hvirvelvind i blæserne starter en forrygende dansescene, hvor sydlandske rytmer afløser hinanden i et hæsblæsende tempo. Hen imod slutningen dukker engelskhorntemaet op igen inden fyrige afslutning. Ved uropførelsen i 1844 var publikum så begejstrede, at de krævede en gentagelse af værket.

Hør musikken her: https://www.youtube.com/watch?v=whymXSLQ1Fg